| |
> Get Articles > Search Engines and SEO > Internet Keywords
Internet Keywords
Download as PDF
Peter Munk
peterdigital-marketing.dk
digital-marketing.dk
http://www.digital-marketing.dk
Internet Keywords
På Internettet kommer der ofte nye muligheder for markedsføring og trafikskabelse. De forskellige metoder har hver deres styrke og svagheder, som er vigtige at være opmærksom på, inden man foretager investeringer i disse metoder. Der er i øjeblikket meget fokus på Internet Keywords, men hvad Internet Keywords egentlig ?.
Hvad er Internet Keywords ?
Det er virksomheden Realnames. der står bag konceptet: www.realnames.com .
Virksomheder har mulighed for at købe ord og få dem tilknyttet virksomhedens website. De valgte ord skal være navet på virksomheden eller specifikke produktnavne, det er ikke muligt at købe generiske ord som bank, lån osv.
Uden brug af www og .dk
Internet Keywords virker ved, at brugerne taster f.eks. navn eller produktnavn fra en given virksomhed i browseren og derefter kommer brugeren frem til virksomhedens website. Brugerne behøver ikke taste www.virksomhedsnavn.dk som vi er vant til. Funktionen virker med de danske tegn æ, ø ,å, således at brugeren ikke behøver gætte, hvordan en given virksomhed har løst problemet med æ, ø eller å i virksomhedens url. Internet Keywords virker kun i Microsoft Explorer browseren.
Umiddelbart kan det virke som om, at der vil være rift om navnene, da der ikke benyttes .dk, .com osv. Men Internet keywords virker således, at virksomheden får ordet tilknyttet en bestemt zone. En zone kan være Danmark, USA, Tyskland osv. Det vil sige, at det enkelte Keyword kun virker i de valgte (læs betalte) zoner. Amagerbanken, vil det være tilknyttet zonen Danmark, da det er her Amagerbanken har sine interesser.
Søgemaskiner og portaler
En anden funktion ved Keywords er, at funktionen er tilknyttet søgemaskiner og portaler.
Keywordet vil således virke i søgemaskiner og portaler der er tilknyttet Danmark. P.t. vil sige, at Keywordet kun vil virke hos msn.dk. Efter brugeren har indtastet et søgeord i søgefeltet på MSN, fremkommer listen med søgeresultater. Lige over denne liste, fremkommer placeringen på det valgte Internet Keyword. Såfremt virksomheden arbejder aktivt med optimering i søgemaskiner (SEO), bør virksomheden også ligge i toppen af listen.
Hvad koster et Internet Keyword ?
Et Internet Keyword koster 4.000 kr. for et år, gældende i en zone. Det betyder at prisen hurtig løber op, såfremt både navn på virksomhed samt produkter skal have et Internet Keyword.
For blot nogle måneder siden kostede et Internet Keyword 50 USD, såfremt man som bruger købte det direkte på www.realnames.com , men i dag er prisen 4.000 kr. Det skyldes at der er kommet dansk repræsentation/forhandler og nu er listeprisen 4.000 kr. pr. ord. De 4.000 kr. gælder for rettigheden til ordet i ét år, herefter skal det forlænges.
Virker de ?
Hos Realname.com leveres on-line statistik, således at man kan følge effekten.
Jeg har ikke konkrete tal på hvor mange besøgende et Internet Keyword vil give, men kan konstatere at udbredelsen på det danske markedet er meget begrænset med MSN som eneste søgemaskine der understøtter teknologien. Endvidere er det de færreste, der søger direkte ved indtastning af produktnavn i browseren, hvilket skyldes at alle er vænnet til at søge med www.
Skal man investere i Internet Keywords ?
Jeg mener ikke Internet keywords er interessante før de understøttes af flere portaler/søgemaskiner, samt før brugerne vænnes til at også søge på "Internet Keyword måden". Se www.realnames.com for liste over portaler/søgemaskiner der understøtter Internet Keywords.
Det vigtigste er få flere portaler/søgemaskiner med i samarbejdet. Det bliver nok svært, da Altavista.com var med fra starten, men er nu sprunget fra.
Ønsker virksomheden synlighed overfor brugere der er i markedet for netop deres produkt, er pengene givet meget bedre ud på optimering i søgemaskiner (SEO). Med SEO arbejdes med en bred portefølje af søgemaskiner. Så køb af Internet Keywords skal ses som en sjov feature, men ikke som en trafik skaber. Dog er Internet Keywords interessante, såfremt man kan få mere generiske ord registreret. Der er ofte kamp om gode placeringer i søgemaskinerne på generiske ord, og her vil et Internet Keyword være en stor hjælp til synlighed i de tilknyttede søgemaskiner. Så får du mulighed for at købe et generisk ord, så prøv det gerne.
Flere artikler omkring markedsføring på Internettet findes på http://www.digital-marketing.dk .
http://www.digital-marketing.dk
How useful did you find this article?
This article can be downloaded freely from http://www.get-articles.com and used on your website or in your ezine so long as the author is credited and their resource box left intact. You should not change any links in the article, and where the article is used on a website it's links should be clickable. Please see our terms and conditions page for more information: http://www.get-articles.com/authors-publishers-terms.php
|
|